1 Og Elihu tok atter til orde og sa:
2 Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,
3 at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?
4 Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.
5 Vend ditt 酶ie mot himmelen og se, gi akt p氓 skyene h酶it over dig!
6 Om du synder, hvad gj酶r du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?
7 Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din h氓nd?
8 Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget 氓 si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.
9 Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.
10 Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten*, / {* d.e. i ulykkens natt.}
11 han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gj酶r oss vise fremfor himmelens fugler?
12 Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.
13 Ja visselig, Gud h酶rer ikke p氓 tomme ord, den Allmektige akter ikke p氓 slikt.
14 Ogs氓 n氓r du sier at du ikke ser ham, s氓 ser han nok din sak, og du m氓 bie p氓 ham.
15 Men nu, fordi du ikke gj酶r det, hjems酶ker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort p氓 overmodige ord.
16 Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.