1 En salme av David, da han var i Juda Ăžrken.
2 Gud! Du er min Gud, jeg sĂžker dig Ă„rle; min sjel tĂžrster efter dig, mitt kjĂžd lenges efter dig i et tĂžrt og vansmektende land, hvor det ikke er vann.
3 SÄledes har jeg skuet dig i helligdommen, idet jeg sÄ din makt og din herlighet.
4 For din miskunnhet er bedre enn livet; mine leber priser dig.
5 SĂ„ledes vil jeg love dig mitt liv igjennem; i ditt navn vil jeg oplĂžfte mine hender.
6 Min sjel skal bli mettet som av marg og fett, og med jublende leber skal min munn lovprise dig.
7 NÄr jeg kommer dig i hu pÄ mitt leie, tenker jeg pÄ dig gjennem nattevaktene.
8 For du har vĂŠrt min hjelp, og under dine vingers skygge jubler jeg.
9 Min sjel henger ved dig; din hÞire hÄnd holder mig oppe.
10 Og de som stÄr mig efter livet for Ä Þdelegge det, de skal komme til jordens nederste dyp.
11 De skal gis sverdet i vold, bli til rov for rever.
12 Og kongen skal glede sig i Gud; hver den som sverger ved ham, skal prise sig lykkelig, for lĂžgneres munn skal tilstoppes.